DAI-tur til Oberhausen Nordreinwestfallen Tyskland 

Fredag d.10 oktober kom endelig, den var ventet med stor spænding af de 7 karatekaer fra Shin Go Ryu Næstved. 
De skulle til Tyskland for at kæmpe mod et hold fra den tyske delstat Nordreinwestfallen.


Turen started fra Næstved banegård kl 17,03 mod Ringsted, de påregnede 10 minutters ventetid i Ringsted blev til en lille halv time på grund af toget mod Fredericia var lidt forsinket, men der var godt humør så det betød ikke så meget.
Intercity tog 161 bragte os hurtigt og sikkert videre. Den lille forsinkelse blev indhentet på vejen, så vi ankom lidt over kl 19 til Fredecia.
Her skulle vi vente på bussen med deltagere fra Viborg, Randers, Århus og Herning.
Klubben havde besluttet at sponcerer aftens mad til deltagerne, så den lille Pizza restaurant ”Jenith Grill Takeaway” der lå lige over for banegården blev det. 
8 sultne karatekaer fra Næstved invaderet af. Efter at have sat 8 pizzaer og lige så meget cola til livs gik turen tilbage til banegården for at vente på bussen. Her mødte vi en enkelt deltager fra Esbjerg, Thomas, som også skulle møde bussen, og køre med til Oberhausen.
Bussen kom en lille halv time senere end planlagt, og det må vel siges at være ok med 4 opsamligssteder før Fredericia. Vi fik pakket vores grej ind i bussen og så gik det sydpå mod Padborg.
Der blev vist en rigtig karate/kungfu film i bussen, Chakie Chan i en typisk eastern, 2 rivaliserende kungfuskoler der kæmper med deres stilarter. ”Slange stilen” mod ”ørneklostilen” og ikke mindst ”Katte stilen” som vinder over det hele, meget underholdende og fuldstændig urealistisk. 
Inden grænsen skulle bussen tankes op ,og de deltagere der ikke have fået aftensmad fik mulighed for at spise deres medbragte mad, eller at købe i tankens cafeteria. 
Så gik det over grænsen og ned til et supermarked, så der kunne handles ind til tyske priser.
Supermakedet ventede pænt med at lukke til alle var færdige med at handle, og så gik det igen videre sydpå. Vi kørte et par timer, inden bussen blev lavet om til sovebus. Det er en helt spec. Fornemmelse, at køre i sovebus, og det er meget mere behageligt, at sove på de bulede senge, end det er at sove siddende på sæderne. 


Vi ankom til rastepladsen, hvor vi skulle spise morgenmad, ca en halv time før planlagt, så der var god tid til at vågne op og få morgnemad.
Derefter fortsatte vi mod ”Budo Sport Center”i Oberhausen. 

     

Budo Sport Center ligger i en stor gammel hal der er lavet om til formålet. En meget flot dojo med 2 kamp områder, sandsække der kan sænkes ned fra loftet, spejle, makiware, og alt der høre til en dojo. Ved siden af er der opholdslokaler, omklædningsrum og meget mere. Ovenpå var man i gang med at indrette loftet så det også kunne bruges i dagligdagen.
Vel ankommet til træningscentret, havde vi et par timer inden at vi skulle ind til byen for at spise middagsmad. Tiden blev brugt på at se sig om, både inden og uden for, nogle tog en lille lur og andre sad og snakkede sammen.
Ca. 11,30 kørte alle mod et kæmpe stor center i Oberhausen, her spiste vi middagsmad, og så gik det videre mod hallen hvor vi skulle træne og holde stævne.


Det var et fantastisk syn at se alle de karatekaer der var samlet i hallen, det var en stor hal der vare var fyldt med karate. 
Inden træningen var der overrækkelse af hæders medalje til en tysk træner der havde trænet i 35 år, han var lige fyldt 60, og stadig meget aktiv.
Efter alle formaliteter var overstået og der var taget billeder af deltagerne så gik træningen i gang, Hans Wecks 6. dan der er leder af klubben underviste et par timer i forskelle kampbaserede træningsøvelser.
Som sædvanlig når man ser andre mennesker træne var der nye ting som vi selv skal prøve der hjemme.

Efter træningen var det endelig stævnet det gjaldt. 



Der var 2 kampflader, et til hvert hold. Alle med enten i A gruppen eller i B gruppen. 
A gruppen var de deltager der havde vundet medaljer ved et af de foregående stævner og B gruppen var de øvrige deltagere.

 
Afviklingen af stævnet foregik ved at Tyskerne udtog 3 deltager som så skulle kæmpe mod 3 deltager fra Danmark, næste gang var det så danskerne der udtog 3, som så Tyskerne fandt kæmpere til.
Der var mange flotte og tekniske kampe, og stilen blev holdt som den skulle; Et venskabsstævne hvor vi alle skulle lære noget. 
Stævnet blev kæmpet efter de nye WUKO regler, hvor der kan gives op til 3 point for en teknik.
1 point gives for de scoringer som vi efter de gamle regler normalt ville give ½ point (Wazari).
2 point gives for spark mod hovedet og andre scoringer der ville give ippon efter de gamle regler.
3 point gives for sammensatte teknikker, for eksempel fodfejning og scoring i samme bevægelse.
3 point scoringen så vi udført meget sikkert af en tysker i kamp mod Stefan Jæger, han fik fejet benet og i samme bevægelse blev der scoret mod ryggen. Da tiden var gået var scoringen 12 – 4, og det er tal vi aldrig har set i en wukokamp 
Resultatmæssig var stævnet uafgjort, A gruppen sluttede 8 – 7 til Tyskerne og B gruppen sluttede 
11 – 10 til Danskerne.
Efter stævnet fik turen tilbage til Budo Sport Center hvor klubben bød på aftensmad.
Der var dog en lille forhindring der skulle overstås først. Bussen var parkeret på en parkeringsplads ved det lokale Bauhaus. 
Der var bare lige det, at Bauhaus lukkede før vores stævne var slut og de havde så spærret udførslen af.
Heldigvis var buschafføren frisk på en alternativ udførsel, imellem et par vejtræer, over rabatten og kantstenen, og så videre ud på vejen. 
Aftensmaden blev indtaget i Budo Sport Center´s lokaler, og derefter var der hyggelig/sportslig samvær, indtil de forskellige deltager stille og roligt gik til køjs inden i dojoen. (Nogle tidligere end andre).


Næste morgen deltager vækket kl 7.00, der var morgen mad kl 7,30, og kl 8,30 gik turen hjem mod Danmark, og den overraskelse der skulle være på vejen hjem.
Middagsmad blev indtaget på en Burger King på vejen, og umiddelbar efter fortalte Jens Bjerrekær at overraskelsen var en tur i Heidepark.


Heidepark er en stor forlystelsespark, der blandt andet har Europas største træ rutschebane, 60 meter høj og en topfart på 120 kilometer i timen. Der er mange andre rutschebaner og andre forlystelser.
Kl 18,30 mødtes alle uden for parken og turen gik det sidste stykke vej hjem mod danmark.
Vi blev sat af i Fredecia ved banegården, her ventede vi lidt på toget der skulle køre os til Sjælland.
Vi skiftede i Ringsted og da vi ankom til Næstved var der festlig modtagelse af forældre med flag.


En god lang weekend var slut, og mange oplevelser rigere.