Træningstider
Mød op til træning på ovenstående tidspunkter iført almindelig træningstøj, så sørger vi for resten ;o)
Sted
Vallerød Banevej 23 2960 Rungsted Kyst
Kontakt person
Jørn Lund 45 86 01 02 eller mail:
Send Email til Jørn
Skal du skifte fra børne- til junior holdet?
Erfaring har lært os, at det er et stort spring, når man efter lang tids træning på børneholdet endelig er klar til at påtage sig større udfordringer i form af oprykning til juniorholdet. Hvor børneholdets primære formål er at ”lege” karaten ind i børnene, så stiller deltagelse på juniorholdet større krav til den enkeltes koncentration og fysiske ydeevne. Ligeledes ligges der vægt på en væsentlig mere disciplineret og struktureret tilgang til træningen. Det kan være en stor mundfuld…
Derfor er det ekstremt vigtigt, at der sikres en tryghedsskabende overleveringsproces, således at eleven oplever en succes og ikke et nederlag ved oprykning til sit nye træningshold. Derfor har vi defineret følgende proces:
- Instruktørerne på børneholdet har løbende en dialog med elevens forældre, og evaluerer sammen modenhed og parathed til oprykning til juniorholdet
- Når tiden er moden, gennemfører instruktøren en introduktionssamtale vedrørende oprykning til juniorhold med elev og forældre (typisk i forbindelse med opstart af en ny sæson i august måned)
- Introduktionssamtalens primære formål er at introducere rammerne på juniorholdet, og sikre en effektiv forventningsafstemning ca. 1 år frem i tid imellem elev, forældre og instruktører
- Eleven får herefter påsyet en ”hvid” streg på sit bælte, som skal indikere at man er ”ny” på juniorholdet. Dette gøres for at sikre, at alle instruktører og elever udviser det nødvendige hensyn til den ”nye” elev på juniorholdet, ligesom det letter træningsplanlægning for instruktørerne
- Når instruktørerne på juniorholdet skønner, at elevens karate-faglige færdigheder er på niveau med de mere rutinerede elever, går eleven op til sin første bælteprøve på juniorniveau
- Efter første bestået bælteprøve på juniorholdet fjernes den ”hvide” streg på bæltet, hvorefter eleven skønnes fuldt integreret på juniorholdet og klar til de nye udfordringer
Skal du skifte fra junior- til voksenholdet?
Som udgangspunkt er det vores erfaring, at det normalt ikke er en større udfordring for elever på juniorholdet at rykke op på voksenholdet, når instruktørerne skønner eleven klar hertil. Her er der typisk i langt højere grad tale om en mental barriere den enkelte elev skal igennem, som relativt hurtigt er overstået. Oprykningstidspunktet er til enhver tid baseret på en dialog imellem instruktør og elev, hvor der tages stort hensyn til de sociale relationer eleven gennem lang tid typisk har opbygget til de øvrige elever på holdet.
Kan du ikke finde pensum, klik her.