Jubilarer i Shin Go Ryu Hørsholm
Ved gradueringen i Næstved lørdag d. 28. november, blev der udover graduanterne og heriblandt den nye sortbælte Mohammed Arief, også tid til at fejre flere jubilarer. Flere af instruktørerne havde i årets løb rundet et markant hjørne i forhold til at udøve karate.
Fra Shin Go Ryu Hørsholm drejede det sig blandt andet om Sensei Sami Klemi der havde 30 års jubilæum, Sensei Jørn Lund der havde 25 års jubilæum, Sensei Peter Bjerre, Sensei Claus Christiansen og Sensei Michael Krogh Sørensen der alle tre havde 15 års jubilæum og Sensei Thomas Krogh Sørensen der havde 10 års jubilæum.
Alle jubilarer har udmærket sig ved at være aktive i at udvikle og undervise andre i karate gennem en årrække. Med de øvrige instruktører, der underviser i Shin Go Ryu Hørsholm, kan klubben bryste sig af at have en summeret trænererfaring på over 130 år. STORT TILLYKKE FRA OS ALLE.
Fra venstre side: Michael, Peter, Sami, Thomas og Jørn.